Sukker og alternativer
Institutionen begrænser børnenes sukkerindtag ved at undgå saft, syltetøj, slik og kager, men vi synder lidt, når institutionen fester.
Vi beder forældre om at tænke i sundere alternativer til slik, når deres barn har fødselsdag eller holder op. Selvom det er en fest for det enkelte barn at fylde år eller skulle starte i børnehave eller skole, kan det samlet set blive til mange slikdage i institutionen på et år.
Det er ikke alle forældre, som ønsker, at deres børn skal have sukker i institutionen. Derfor er det en god ide at medbringe noget, som smager godt, men ikke er så usundt.
Vor holdning er, at det er oplevelsen, og de dermed forbundne traditioner, der er essensen i festen.
Når der er en festlig anledning, og der skal medbringes noget til uddeling på stuen, er det altid en god ide med frugt. Fx melon, ananas, jordbær, mandariner eller andet. Frugtspyd med forskellig frugt skåret i mundrette stykker er et hit.
Her er et par opskrifter, som alle kan være med på.
Havrekiks med nødder
ca. 25 stk.
3 dl havregryn
1 dl hasselnødder
100 g smør
1,5 dl hvedemel
½ tsk salt
1 tsk bagepulver
2 spsk sukker
1 dl mælk
Blend nødder, havregryn og smør.
Tilsæt mel, salt, bagepulver, sukker og mælk, og blend igen.
Rul dejen på et meldrysset bord og stik kiksene ud med kageforme.
Bag kagerne i ca. 10 min. på en bageplade med bagepapir. Kagerne er færdige, når de er lysebrune i kanterne. Køl af på en rist.
Slikkepinde10 stk
50 g dadler50 g abrikoser100 g figner1,5 dl kokosmel10 pinde
Blend dadler, abrikoser og figner til en jævn masse. Rul massen ud med en kagerulle, til den er ca 1 cm tyk. Strø evt. lidt kokosmel ud på bordet, hvis blandingen klistrer for meget. Stik slikkepindene ud af massen med kageforme og sæt en pind i hver. vend slikkepindene i kokosmel.
Sund konfekt
100 g abrikoser200 g figner50 g nødderLidt flormelis
Abrikoserne blendes. Dadler og nødder blendes sammen. De to masser lægges sammen i lag - et lag figenmasse, et lag abrikosmasse og et lag figenmasse.Skær ud i små stykker.Bland lidt vand i flormelissen til glasur.Pynt hvert stykke konfekt med lidt glasur og finthakkede nødder.
Banan-is12 stk
12 små bananerevt. 100 g mørk chokolade 70% evt kokosmel12 pinde
Stik en pind i hver skrællet banan. Hvis ckokolade, så smelt i vandbad og dyp bananen i chokoladen.Hvis kokosmel, drys over bananen. Læg bananerne i fryseren til de er frosne. Husk køletaske ved transport af isene)
Supernemme boller 12 - 14 stk
3½ dl koldt vand15 g gær1 tsk salt1 spsk honning1 spsk olie100 g grahamsmel eller havregryn 400 g hvedemel
Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, honning og olie. Tilsæt mel og rør med en grydeske. Dejen skal ikke æltes, men blot røres til den er ensartet. Lav dejen om aftenen, og lad den hæve et koldt sted natten over. Om morgenen sættes ovnen på 200 grader. Brug en ske til at tage dejen med, bollerne skal ikke formes, men tag bare et stykke dej og sæt på en bageplade med bagepapir.Hæver i 10 min, pensles efter smag og behag og bages i 20 - 25 min.
Er gode med smør, peanutbutter, ost m.m.